VORES HISTORIE

Det begyndte hos min mormor i Libanon.

En smag fra barndommen blev begyndelsen på en fascination. Med tiden voksede fascinationen til et ønske om at skabe min egen nougat – med balance, nysgerrighed og sans for detaljen.

 

En smag, jeg aldrig glemte

Min kærlighed til nougat begyndte, da jeg som barn var på ferie hos min mormor i Libanon. Her smagte jeg for første gang hvid, blød nougat. Den var anderledes end det slik, jeg kendte hjemmefra, og jeg kunne næsten ikke få nok.

Siden har jeg sørget for at få nougat med hjem, når familie eller venner besøgte lande, hvor den var en del af traditionen. Undervejs opdagede jeg, hvor forskelligt nougat kan smage fra land til land – og begyndte at drømme om at skabe min egen version.

Nysgerrigheden sidder i detaljen

Jeg har altid været fascineret af processen bag et godt resultat. Min mor eksperimenterede med opskrifter i køkkenet og justerede på selv de mindste detaljer. Min fars sans for detaljen har også sat sine spor.

Det har lært mig, at små forskelle kan gøre en stor forskel. Lidt mere eller mindre af en ingrediens. En anden råvare. En ny kombination. Det er ofte i detaljen, at noget særligt opstår.

Den tilgang har jeg taget med ind i Nougat by Sama.

Vores egen fortolkning af nougat

Jeg savnede en hvid, blød nougat, hvor smagen var balanceret og ikke overdrevent sød. Derfor begyndte jeg at eksperimentere med opskriften og med forskellige chokolader og smagskombinationer.

For mig handler det ikke om at kopiere en tradition, men om at hente inspiration fra den og skabe noget med sit eget udtryk. Jeg er optaget af, hvordan smag og tekstur spiller sammen, og hvordan et enkelt lag kan ændre hele oplevelsen.

Jeg ser ikke opskriften som noget, der nogensinde bliver helt færdigt. Der er altid en ny kombination at udforske og en detalje, der kan forfines.

Smag med omtanke for formen

Min fascination af dansk design har også præget Nougat by Sama. Jeg holder af, når form og funktion mødes, og når intet virker tilfældigt.

Derfor er emballagen også en del af helheden. Den skal ikke blot indeholde nougaten, men understøtte oplevelsen og gøre produktet til noget, man har lyst til at give videre.

Sammen om Nougat by Sama

Da jeg præsenterede idéen for min søster Sarah, sagde hun ja til at være med på rejsen.

Jeg står primært for produktudviklingen og det visuelle udtryk, mens Sarah tager sig af økonomi, administration og de mange praktiske forhold, der følger med at drive en fødevarevirksomhed.

Sammen bygger vi Nougat by Sama med ønsket om at give vores fascination af den bløde, cremede nougat videre.

VORES NOUGAT

Det er aldrig bare det færdige produkt

Når du smager vores nougat, håber jeg at du mærker mere end sødmen. Jeg håber at du oplever samspillet mellem smag og tekstur, tålmodigheden i udviklingen og omsorgen for detaljen.

For mig er det netop det, der gør nougat til noget særligt.

Og rejsen er kun begyndt.

— Hasan, Nougat by Sama

Egg and Flour